Linkme-syntaks for Bibliotek.dk
Linkme-syntaks for Bibliotek.dk Anonym (ikke efterprøvet) tir, 01/12 2015 - 13:38Sidst opdateret: 17.7.2019
Du kan linke til søgninger i Bibliotek.dk.
En søgning kan være en generel søgning på fx en forfatter, en titel eller kombinationer af disse, eller du kan linke præcist til en enkelt post.
Når du bruger Bibliotek.dk's linkme-syntaks, laves en søgning i Bibliotek.dk, og resultatet vises på Bibliotek.dk's brugergrænseflade.
Den url, linkme-syntaksen genererer ved hjælp af urlencoding ændrer sig ikke, selv om vi ændrer på Bibliotek.dk's struktur.
Derimod kan du ikke linke til specielle vis-sider eller bestil-sider. Hvis du forsøger det vil brugeren i stedet for få en advarsel om, at der er lavet et "ulovligt" dybt link.
Hvorfor linke fra din hjemmeside til Bibliotek.dk? - nogle ideer
Generel URL for søgning i Bibliotek.dk
Du opbygger et søgelink til Bibliotek.dk på denne måde:
http://www.bibliotek.dk/linkme.php?cql=<urlencoded findkommandospecifikation>
Forklaring på syntaks
- Findkommandospecifikation er en "CQL-kommando" (Contextual Query Language) i overensstemmelse med den internationale standard for cql-søgesprog.
- Urlencoding. Vi anbefaler, at det lokale system urlencoder ved hjælp af en standardrutine (fx Javascript, php)
Generelt om urlencoding:
- fra PHP-manualen:
http://www.php.net/manual/en/function.urlencode.php - fra W3schools:
http://www.w3schools.com/tags/ref_urlencode.asp
Her er også en liste over alle tegn og deres urlencoding - Redskab til urlencoding:
http://www.url-encode-decode.com/
Urlencoding
Urlencoding bruges til at opbygge permanente url'er, som kan fortolkes af alle browsere.
Tegn | Beskrivelse | Urlencoded |
mellemrum | %20 eller + | |
( | venstreparentes | %28 |
) | højreparentes | %29 |
= | lighedstegn | %3D |
? | maskeringstegn | %3F |
* | trunkeringstegn | %2A |
" | anførselstegn | %22 |
@ | snabel-a - at | %40 |
æ | lille æ | %C3%A6 |
Æ | stort Æ | %C3%86 |
ø | lille ø | %C3%B8 |
Ø | stort Ø | %C3%98 |
å | lille å | %C3%A5 |
Å | stort Å | %C3%85 |
Linktyper som kan anvendes i Bibliotek.dk
Link til en bestemt post
Den enkleste måde at linke til en bestemt post i Bibliotek.dk, er at bruge det "Link til denne post" som ses i alle posterne (fold posten ud og kig nederst til højre).
Det kan se sådan ud:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A51261224.
Linket består af tre elementer:
rec.id=(ejerkode) - hvis DBC-post: basis/avis/tsart - hvis andet: katalog - :(id)
fx
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A28373988 - link til en DBC-post
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-avis%3A35769897 - link til en DBC-avisartikelpost
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A35724230 - link til en DBC-tidsskriftartikelpost
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=125030-katalog%3A000203969 - link til en anden post
Link til en bestemt titel
Du kan linke til en bestemt titel i Bibliotek.dk ved at lave et søgelink baseret på bibliografiske data, som fx forfatter, titel og evt. materiale, eller med isbn eller issn.
Prøv søgningen af inden du laver linket færdigt.
Se eksempel 1 eller Se eksempel 2 eller Se eksempel 6
Link til videresøgning eller emnesøgning
Du kan linke til en videresøgning eller emnesøgninger i Bibliotek.dk på mange forskellige måder. Du kan fx bruge flere forskellige søgekoder eller du kan lave fritekstsøgninger.
Prøv søgningen af inden du laver linket færdigt.
Søgekoder
Alle søgekoder skal efterfølges af lighedstegn ( urlencoded: %3D )Søgekoder på to tegn (fx: em - fo) er enkeltordskoder, søgekoder på tre tegn (fx lfo - lti) er langordskoder, der søger fx hele navnet eller hele titlen som ét ord. Term- og phrase-søgekoder kan også anvendes.
Langt de fleste søgekoder i Praksisregler for søgeveje kan bruges i Bibliotek.dk. Kilder som ikke har marcposter vil dog ikke være med i søgeresultatet, hvis man anvender disse søgekoder.
Fritekstsøgning
Du kan lave links til fritekstsøgninger i Bibliotek.dk. Hvis du vil lave fritekstsøgninger, skal du ikke anvende søgekoder i din url.
En fritekstsøgning sker i felterne forfatter (inkl. forfatter i beskrivelsen), titel, materialetype, note, emneord, værtspublikation, standardnumre, EAN/stregkode og posternes id-numre.
- fo -fb - ti - ma - no - em - vp - nr
Operatorer, trunkering og maskering
Du kan anvende de booleske operatorer and, or, not - omgivet af blank (urlencoded: + eller %20 ) i dine søgelinks.
Du kan også anvende parenteser i dine links til Bibliotek.dk.
Parenteser: (urlencoded: %28) og (urlencoded: %29).
Se eksempel 4
Trunkeringstegn: '*' (urlencoded: %2A)
Maskeringstegn: '?' (urlencoded: %3F)
Du kan bruge trunkeringstegn i dine links til Bibliotek.dk, til at lave højretrunkering af dine søgeudtryk. OBS! Søgeudtryk som maskeres eller trunkeres skal ikke sættes i anførselstegn.
Se eksempel 5
Eksempler
Eksempel 1: link med søgekode
Søgning på titel: Vandpest
ti=vandpest
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=ti%3D%22vandpest%22
Eksempel 2: link til bestemt titel
Søgning på forfatter: ekman og hovedtitel: guds barmhjertighed og materiale: lydbog
fo=ekman and ht="guds barmhjertighed" and ma=lb
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=fo%3D%22ekman%22+and+ht%3D%22guds+barmhjertighed%22+and+term.type%3Dlydbog
Eksempel 3: link til fritekstsøgning
Søgning på fritekst: stumfilm tyskland
"stumfilm tyskland"
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=%22stumfilm%22+and+%22tyskland%22
Eksempel 4: link med booleske operatorer og parenteser
Flere operatorer - med parentes: forfatter: sibelius og titel: koncert og materiale: cd (uanset indhold) eller materiale=studiepartiturer
fo=sibelius and ti=koncert and (ma=xc or ma=ps)
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=fo%3D%22sibelius%22+and+ti%3D%22koncert%22+and+%28ma%3Dxc+or+ma%3Dps%29
Eksempel 5: link med trunkeringstegn
Trunkeret søgning: fritekst: sukkersyg* og materiale: film
sukkersyg* and term.workType=movie
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=%22sukkersyg%2A%22+and+term.workType=movie
Eksempel 6: link med ISBN
Søgning med isbn: isbn: 87-02-04040-9
is=87-02-04040-9
https://bibliotek.dk/linkme.php?cql=is%3D87-02-04040-9
Eksempel 7: link til engelsk grænseflade
Søgning på barcelona and gaudi - vist i engelsk grænseflade
"barcelona and gaudi"
https://bibliotek.dk/eng/linkme.php?cql=barcelona+and+gaudi
Hvorfor linke til Bibliotek.dk?
Hvorfor linke til Bibliotek.dk? mdy tir, 09/02 2016 - 15:17Sidst opdateret: 26.4.2022
Der er mange gode grunde til at linke til Bibliotek.dk. I mange situationer kan det være en rigtig god idé at vise brugere af din hjemmeside hen til litteratur om det de har interesse for - eller til andre typer af materialer. På denne side finder du eksempler på, hvornår det er en god idé at linke til bibliotek.dk.
Hvornår linke til Bibliotek.dk?
Henvisninger til refereret litteratur
Rigtig mange hjemmesider refererer litteratur eller andre medier i forskellig sammenhænge. Ved at linke til bibliotek.dk kan du give brugerne af din hjemmeside nem adgang til disse materialer. Se eksempel 1
Eksempel 1: Link til bøger i Bibliotek.dk
En mand interesserer sig meget for slægtsforskning, og han er i gang med at finde ud af en masse om sin egen familie. Som så mange andre har han lavet en hjemmeside, hvor han præsenterer sine fund. Han har også fundet nogle interessante bøger om slægtsforskning, som han gerne vil fortælle andre om. For at gøre det nemmere for brugere af hans hjemmeside at få fat i disse bøger, har han lavet links direkte til posterne med disse i bibliotek.dk, så man hurtigt kan finde og bestille dem til hjemlån.
Se hvordan man laver link til en bestemt titel.
Anmeldelser af bøger, musik og film
Det er ikke kun litteratur man kan finde på de danske biblioteker - og gennem Bibliotek.dk - man kan fx også finde og låne musik, film, artikler, noder m.v. Mange hjemmesider har anmeldelser af både litteratur, musik og film, og også her kan du give brugerne nem adgang til det anmeldte ved at linke til Bibliotek.dk. Se eksempel 2.
Eksempel 2: Link fra anmeldelser
En bruger, der interesserer sig meget for danske film, har fået anbefalet en bestemt hjemmeside, der anmelder både biograf- og dvd-film. Hun finder en anmeldelse af en dvd, som hun synes lyder rigtig spændende. Med et enkelt klik på et ikon finder hun dvd'en i Bibliotek.dk, hvorfra hun bestiller den, så hun kan hente den på sit eget bibliotek.
Se hvordan du laver link til en bestemt titel.
Interessante emner
Mange hjemmesider beskæftiger sig med diverse emner af interesse for forskellige grupper. Du kan lave mange forskellige former for emnesøgninger i Bibliotek.dk, og det er også muligt at lave disse ved hjælp af links fra en hjemmeside. På den måde kan du hjælpe brugere af din hjemmeside med at finde interessante bøger og andre typer af materialer om de emner, der interesserer dem - uden at du selv skal vedligeholde en liste. Se eksempel 3.
Eksempel 3: Link til et interessant emne
En kvinde interesserer sig meget for arkitektur, og har derfor lavet en hjemmeside, hvor hun fortæller om forskellige emner inden for arkitektur, som hun synes er spændende. Som en service overfor brugerne af hendes hjemmeside har hun lavet link til videresøgning på de forskellige emner, så de kan finde bøger om de emner, de synes er interessante.
Se hvordan du laver link til en emnesøgning.