Tips til Zgateway
Tips til Zgateway lskZgateway fungerer på nogle områder lidt anderledes end den tidligere Z39.50 adgang, kaldet Zpunkt. Herunder beskrives kort hvad man skal være særligt opmærksom på.
Tidligere delbaser - nu kun som søgeafgrænsning
I Zgateway findes disse fire delbaser fra Zpunkt ikke længere:
- 'mono' (monografier)
- 'peri' (periodika)
- 'art' (artikler og anmeldelser)
- 'udenart' (danbib uden artikler og anmeldelser)
I stedet for de nævnte delbaser må man i stedet benytte BIB-1 attributten 1031 for materialetype til at afgrænse sin søgning med. Attributten svarer til søgekoden 'ma' i Netpunkt.
Opslag i registre - scan
Med Scan kan man slå en frase op i registrene som hjælp til at finde ud af hvad man vil søge på. Vi understøtter scan med følgende use-attributter inden for BIB-1 attributsættet:
- 4 (lti)
- 5 (lse)
- 21 (lem)
- 1003 (lfo)
- 1018 (fl)
- 5014 (kk)
For at få et søgeresultat der stemmer overens med registeropslaget, skal man i den efterfølgende søgning huske at:
- søge som frase (RPN: @attr 4=1)
- angive position attribute for 'first in field' (RPN: @attr 3=1)
Dette giver højeste precision i forhold til scan-resultatet. Søges der uden position attribute og uden at angive at søgeudtrykket er en frase får man et bredere søgeresultat.