Tilgængelighed: Udlånes materialet

Tilgængelighed: Udlånes materialet lho

April 2021

Udlånes materialet overhovedet? Kan man evt. bestille en kopi? Kan materialet kun lånes på en læsesal?


Hvis et forskningsbibliotek har angivet en kode for tilgængelighed i postens felt 096 *r bliver der nu ved lokaliseringen vist en maskinoversat tekst svarende til kodeindholdet: 

Eksempel fra Netpunkt:


Og oplysningerne går igen i BOB:


Koder til 096 *r

a Udlånes ikke
b Interurbanlånes ikke automatisk
c Udlånes ikke men kopi tages
d Udlånes kun til bevogtede læsesale
e Under anskaffelse - endnu ikke tilgængeligt
f Udlånes kun til brug på stedet (ubevogtet læsesal og lign.)
g Udlånes kun til egne brugere

For Cicero-bibliotekernes vedkommende udleveres oplysninger om tilgængelighed (loanRestriction) fra Cicero til Netpunkt/BOB sammen med beholdningsoplysninger. Koderne i loanRestriction svarer til koderne der bruges i 096 *r.

Eksempel:


Hvorfor er der ofte alligevel bestilmulighed?

I mange tilfælde vil der alligevel være en bestilmulighed. Biblioteket har måske angivet at materialet ikke udlånes (096 *r a), men hvis der ikke er andre lånemuligheder, så kan biblioteket måske hjælpe med en kopi eller anvise en anden mulighed for lån ved henvendelse.
 

Kan biblioteker angive tilgængelighed eller undgå udlån på andre måder?

Långivende bibliotek kan afmærke poster så de ikke optræder i Netpunkt eller Bibliotek.dk og dermed heller ikke er tilgængelige for fjernlån. Cicero-biblioteker angiver dette med koden 004 *n f inddateret i en påhængspost. Det betyder at biblioteket ikke optræder i Netpunkt eller Bibliotek.dk med lokalisering, men bibliotekets egne brugere vil fortsat kunne se posten og reservere materialet via bibliotekets egen søgeside.

Cicero-biblioteker kan også styre hvilke materialer der kan fjernlånes via Cicero under F6 materialegrupper. 

Forskningsbiblioteker kan ligeledes afmærke denne type poster med koden *n f inddateret i felt 004, så posten ikke er søgbar i Netpunkt og Bibliotek.dk.

Visse samlinger udlånes slet ikke, det vil også fremgå af Netpunkt og BOB. Der er så ingen bestilmulighed ud for lokaliseringen og der står en tekst, fx "Samlingerne i 800015 udlånes ikke til biblioteker".
 

Kontakt DBCs kundeservice hvis du har spørgsmål til tilgængelighed.