Visformater

Visformater Anonym (ikke efterprøvet)

Sidst opdateret: 12.7.2019

Kort format

2 linjer - oplysning om titel, eventuelle sondringsdata, materialetypeikon og ophav. 
Ved klik på linjen vises posten i udvidet format. 

Udvidet format

Emneord (klikbare) og indholdsnote. Links til internetadgang, anmeldelser og materialevurdering. Materialetype, ophavsoplysninger, titel, udgavebetegnelse, forlag, årstal, sidetal, serietitel (klikbar), IS-nummer., opstillings-signatur (folkebiblioteker), PID (inkl. faustnummer), katalogkoder, DK5 (klikbar), målgruppe, originaludgave, let- og lix-tal, fagkoder. Vis flere udgaver og lokaliseringer.

Udvidet format musik

Materialetype, forfatter, titel, uddybende ophavsangivelse, væsentlige udøvere, forlag, publiceringsårstal, opstillingssignatur (folkebiblioteker), faustnummer, katalogkoder, pladenummer, evt. henvisning til anmeldelser, emneord, klassemærke, supplerende oplysninger om indspilning og udgave, indholdsnote. På danske udgivelser som optages på fortegnelsen Danske Musikoptagelser, er der også angivelse af funktion for de væsentlige udøvere og oplysning om udøver/funktion på hver enkelt skæring.
Klikbare links på forfatter (også i analyser), opstilling, emneord, klassemærke og på evt. henvisning til anmeldelse.

danMARC2

Posten vises i fuldt danMARC2 format - alle registrerede oplysninger opstillet i nummerorden fra felt 001 - 999.
Links til at se alle poster i klyngen i danMARC2 format - læs om klynger i informationen om datamodel og match. Link til Se alle poster i klyngen: Detaljeret format (uden bestil) med mulighed for at få vist andre poster der evt. ligger i klyngen - læs om klynger i informationen om datamodel og match.

MARC21

MARC21 kan anvendes til alle materiale- og posttyper og består i realiteten af et helt kompleks af formater:

  • Bibliographic (bibliografiske poster)
  • Authority (autoritetsposter for navne, uniforme titler og emneord
  • Holdings (selvstændig poster til beholdningsoplysninger)
  • Classification (hjælpeposter for klassifikationsnotationer)
  • Community information (poster, som beskriver ikke-bibliografiske ressourcer, fx organisationer og begivenheder)

    I forhold til danMARC2 adskiller MARC21 sig på en række punkter. Her skal kun nævnes de væsentligste:
  • Brug af styrefelter (control fields)
    I MARC21 er felterne 001-008 såkaldte styrefelter (control fields) hvoraf nogle har fast feltlængde. Felterne indeholder kodede data hvis betydning bl.a. afhænger af i hvilken position i feltet koden er placeret eller hvilken posttype der beskrives. Styrefelterne indeholder hverken indikatorer eller delfelter.
  • Brug af indikatorer
    I MARC21 anvendes betydningsbærende indikatorer sådan som det også var tilfældet i danMARC1-formatet. I danMARC2 er (næsten) alle indikatorer nulstillet og er i nogle tilfælde erstattet af delfelter.
  • Brug af ISBD-tegn frem for delfeltkoder
    I MARC21 er beskrivelsesfelterne ikke udspecificeret i så mange delfelter som i danMARC2. I stedet er det obligatorisk at inddatere ISBD-skilletegn. I danMARC2 kan alle ISBD-skilletegn genereres automatisk i de relevante visformater ud fra delfeltkoderne
  • Brug af alfabetiseringstegn
    danMARC2's metoder til angivelse af alfabetisering, alfabetiseringstegnet ¤ eller anvendelse af versaler som delfeltkoder kendes ikke i MARC21. I stedet angives det ved hjælp af en indikatorværdi hvor mange tegn i feltet, der skal ses bort fra ved alfabetiseringen
  • Henvisninger
    I danMARC2 er felterne 900-979 afsat til henvisninger. I MARC21 bibliographic format findes ikke tilsvarende felter, idet henvisninger forudsættes håndteret i fx MARC21 Authority format.
  • Håndtering af flerbindsstrukturer
    Der er i danMARC2 mulighed for at registrere flerbindsværker som poster på flere niveauer: som hovedposter, sektionsposter eller bindposter, eller man kan vælge en anden metode, nemlig at "indlejre" alle sektions- eller bindoplysninger i én og samme post. I MARC21 beskrives hoved-, sektions- og bindniveau altid i samme post.
    MARC21-dokumentation