Digital Artikelservice via Bibliotek.dk

Digital Artikelservice via Bibliotek.dk Anonym (ikke efterprøvet)

 

Sidst opdateret: 19.01.2024

Bibliotek.dk-brugere kan bruge Digital Artikelservice, hvis deres bibliotek har tegnet abonnement hos Det Kgl. Bibliotek.

Læs om Digital artikelservice hos Det Kgl. Bibliotek

Her kan du læse mere om hvordan denne service fungerer for Bibliotek.dk-brugeren.
 

  • Hvad kan man få kopi af?
  • Digitale kopier
  • Bibliotek.dk's brugergrænseflade


     

    Hvad kan man få kopi af?

    Det Kgl. Bibliotek leverer kopier af artikler fra alle sine trykte danske tidsskrifter. Det Kgl. Bibliotek har via pligtafleveringen alle danske tidsskrifter i sin bestand.
     

    Digitale kopier

    Det Kgl. Bibliotek skanner artiklen når de modtager bestillingen - hvis den ikke allerede er skannet. Efter skanning lagres den i pdf-format på en server. Brugeren modtager en mail med en digital kopi af artiklen. Artiklen kan læses fra skærmen eller printes på egen printer.

    Det Kgl. Bibliotek leverer artikelkopier til brugeren på grundlag af en aftale mellem staten og COPYDAN.
    Brugeren skal være registreret låner på et bibliotek som har tegnet abonnement på servicen hos Det Kgl. Bibliotek .

     

    Bibliotek.dk's brugergrænseflade

    I Bibliotek.dk ses en information under bestil-knappen: "Du får tilsendt en digital kopi", hvis brugeren er logget ind på et bibliotek med adgang til servicen. Artiklen bestilles ved at trykke på Bestil. I bestilmodalen får brugeren denne information: "Leveres som digital kopi til din mail".

    Herefter foregår bestillingen - set fra brugerens side - som en normal bestilling.

    Hvis brugeren ikke er logget ind, eller logget ind på et bibliotek uden adgang til Digital Artikelservice, får man blot en Bestil-knap og kan bestille artiklen på sædvanlig vis.  

    Hvor hurtigt går det?

    Det Kgl. Bibliotek oplyser følgende leveringstider:

    • Digital levering:
      • Inden for få minutter hvis artiklen er skannet i forvejen.
      • max 24 timer på hverdage hvis artiklen ikke er skannet i forvejen.
         

     

    Indmeldelse på Det Kgl. Bibliotek

    Brugere kan stadig oprette sig selv som lånere på Det Kgl. Bibliotek : Oprettelse som låner på Det Kgl. Bibliotek