Data fra DBC
Data fra DBC bdm@dbc.dkSidst opdateret: 18.2.2022
Du kan få poster fra DanBib til dit lokale bibliotekssystem på forskellige måder: Du kan enten downloade dem direkte fra Danbib eller du kan få dem i form af DBC-produkter eller datasæt via OAI-servicen
Download fra DanBib
Download bruges her i betydningen: Overførsel af poster fra DanBib til indlæggelse i lokalt bibliotekssystem. Download bruges som supplement eller alternativ til faste eller individuelle dataleverancer fra DanBib.
Datasæt i DBC's OAI-repositorium
Datasæt er udtræk af bibliografiske poster fra DanBib beregnet til indlæsning i lokale bibliotekskataloger.
Datasæt stilles til rådighed primært som standardsæt, men kan også dannes som individuelt tilpassede leverancer.
En vejledning til DBC's OAI-repositorium ses på Høst af poster via OAI
DBC's produkter
Læs om DBC's produkter
-
Uddybende information om dataleverancer
-
Dataleverancer med sletteposter
-
Testfiler med dataleverancer
Tekniske vejledninger
Til dokumentation af dataleverancer og downloadformater findes også en række dokumenter med teknisk dokumentation. Ønsker du at gå direkte til de disse uden at konsultere vejledningerne ovenfor, er de samlet på Standarder brugt af DBC
Hent af poster fra nyt eksternt Posthus
Vejledning til hent af poster fra nyt eksternt Posthus.
DBC har migreret DBC’s Posthus til en ny platform. I den forbindelse er der udviklet et nyt eksternt rettet Posthus til afhentning af filer fra DBC.
Via webgrænseflade:
Det nye eksterne Posthus kan tilgås enten via det nye Netpunkt (Menu > Services > Posthus) eller direkte på https://posthus.netpunkt.dk. Her er der adgang til de filer der måtte ligge til afhentning for det biblioteksnummer, der logges ind med.
Klik på filnavnet for den ønskede fil og gem filen lokalt. For nuværende slettes filerne ikke, og er derfor til rådighed uden tidsmæssig begrænsning.
Automatiseret hent:
Det er muligt at opsætte et automatiseret flow for afhentning af filer. Det foregår med CURL-kommandoer mod en REST-webservice på det eksterne Posthus (på hosten posthus.netpunkt.dk). Vejledning til opsætning kan ses her: https://github.com/DBCDK/merkur/blob/master/API.md.
Log-in via webservicen skal ske med en dedikeret API-nøgle pr. biblioteksnummer.
API-nøglen udleveres ved henvendelse til DBC’s kundeservice https://kundeservice.dbc.dk/, vælg kategorien ”Dataleverancer/Posthus”.
Aflevering af data til DBC vil fortsat skulle foregå via ftp.
Der vil i starten af 2021 stadig være produkter og leverancer, der hentes via ftp fra det gamle posthus.