Overblik over bestil
Overblik over bestil Anonym (ikke efterprøvet)Sidst opdateret: 18.02.2022
BOB-basen og VIP-basen
Bestilsystemet i DanBib og Bibliotek.dk er bygget op omkring 2 systemer: "BOB-basen" og "VIP-Basen".
BOB-basen
Adgang: via Netpunkt.dk under Menu: BOB-basen
BOB-basen opsamler alle bestillinger, der genereres i bestilsystemet fra de grænseflader der afleverer bestillinger (Netpunkt, Zpunkt, Bibliotek.dk, lokale grænseflader via OpenOrder-webservicen).
BOB-vejledning
VIP-basen
Adgang: via https://vip.dbc.dk
. VIP-basen indeholder - for hvert bibliotek - de parametre, som bestilsystemet skal bruge for at kunne fungere efter bibliotekets ønsker og valg: hvordan bestillinger ønskes modtaget, format og protokol for bestillinger, elektroniske adresser (fx mailadresser, http-adresser, z3950 mv), vejviseroplysninger m.m.
- Introduktion til VIP , fra VIP-basens hjælpetekst. Der er hjælp til at udfylde de enkelte afsnit i VIP-basen ved at klikke på hjælpeteksterne til de enkelte sider og afsnit. Hjælpeteksterne findes ved at klikke på informations-i'et i VIP.
- Om lånertjek. Om brug af DBCs lånertjek-webservice ved adgang til forskellige online-produkter og i Bibliotek.dk; herunder link til en vejledning i at oprette lånertjekmetoder i VIP-basen.
Standarder i lånesamarbejdet
En oversigt over de standarder DBC anvender til dataudveksling i bestilsystemet kan ses her: https://danbib.dk/standarder.
Hvordan modtager vi bestillinger fra andre biblioteker?
Bestillinger fra andre biblioteker afsendt gennem DanBib (Netpunkt, Zpunkt eller OpenOrder-webservicen) kan modtages på følgende måde:
- Via http(s) efter iso18626-ILL-standarden - til automatisk indlæsning og behandling i lokalsystem.
- Via z39.50-Z-bestil - til automatisk indlæsning og behandling i lokalsystem.
- Via maskinlæsbar mail ("Ill0") - til automatisk indlæsning og behandling i lokalsystem.
- I BOB-basen - til manuel efterbehandling.
- Som almindelig læsbar mail - til manuel efterbehandling.
I bestemmer selv - via valg i VIP-basen (Lånesamarbejde > Bestillinger og lån) - på hvilken måde I vil modtage bestillinger fra andre biblioteker. Dette bestemmes som regel af jeres lokale bibliotekssystem, og I kan få præcise informationer hos leverandøren af jeres system.
Hvordan modtager vi slutbrugerens bestillinger fra Bibliotek.dk ?
Bestillinger fra Bibliotek.dk adskiller sig fra Netpunkt-bestillinger ved ikke at være 'bibliotek-til-bibliotek'-bestillinger ("ILL" - Inter Library Loan) men et "bestillingsønske" fra en slutbruger til brugerens lokale bibliotek (nemlig jer), som det er valgt i hhv. Bibliotek.dk. Bestillinger kan modtages på følgende måde:
- almindelig læsbar mail - manuel efterbehandling
- maskinlæsbar mail - til automatisk indlæsning og behandling i lokalsystem
- i BOB-basen - manuel efterbehandling. Fra BOB-basen kan en Bibliotek.dk-bestilling viderestilles som en DanBib (Netpunkt)-bestilling til et andet bibliotek, I kan sende svar til låner via mail m.m
- via NCIP-metoden - reserveringer og bestillinger oprettes direkte i jeres lokalsystem (kun for materialer lokaliseret til jeres bibliotek)
BOB-vejledning
Bestilling direkte i lokalsystem med NCIP
I VIP-basens afsnit Slutbrugere > Bestillinger og lån bestemmer I, hvordan I vil modtage bestillinger fra Bibliotek.dk.
Hvordan besvarer vi bestillinger fra andre biblioteker?
- Vi modtager bestillinger via http-iso18626: det lokale bibliotekssystem behandler bestillingen automatisk og sender (i reglen) svar til afsender-biblioteket. Er bestillinger sendt via DBCs bestilsystem, vil de tillige kunne ses i BOB-basen under "DanBib til os".
- Vi modtager bestillinger automatisk via z39.50: det lokale bibliotekssystem behandler bestillingen automatisk og sender svar til afsender-biblioteket. Er bestillinger sendt via DBCs bestilsystem, vil de tillige kunne ses i BOB-basen under "DanBib til os".
- Vi modtager bestillinger ved opslag i BOB-basen (DanBib til os): BOB-basen indeholder funktioner til at sende svar på bestillinger. Svaret sendes til afsenderen enten som mail, http-iso18626 eller som z39.50-illanswer, alt efter modtagerens bibliotekssystem.
- Vi modtager bestillinger via almindelig mail: send svar (reply) fra jeres mailprogram. Svarmailens "Til"-felt udfyldes automatisk med afsender-bibliotekets svarmailadresse.
- Vi modtager bestillinger automatisk via maskinlæsbar mail: det lokale bibliotekssystem vil (som regel) automatisk behandle bestillingen, herunder sende svar til afsender-biblioteket.
Hvordan modtager vi svar på bestillinger til andre biblioteker
Det bibliotek der modtager bestillingen, bestemmer hvordan de vil svare på den:
- De modtager DanBib-bestillinger automatisk (via https-iso18626 eller z39.50): deres bibliotekssystem returnerer svar automatisk. I modtager svaret automatisk i jeres lokalsystem, hvis I er et z39.50- eller et https-iso18626-bibliotek. Hvis I modtager svar-på-bestillinger via mail, vil I få det som mail.
- De modtager DanBib-bestillinger i BOB-basen og bruger BOB-basens svar-funktion: I modtager svaret automatisk i jeres lokalsystem, hvis I er et z39.50- eller et https-iso18626-bibliotek. Hvis I modtager svar-på-bestillinger via mail, vil I få det som mail.
- De modtager DanBib-bestillinger på mail: I modtager svaret manuelt som mail, uanset I har et bibliotekssystem der kan modtage automatiske svar (z39.50 eller iso18626).
I skal udfylde VIP-basen med en svar-mailadresse (i Lånesamarbejde > Bestillinger og lån), uanset om I bruger BOB-basen, mail eller z39.50 til at modtage bestillinger. Ellers har bestilsystemet nogle gange ingen steder at gøre af svaret.
Hvordan får vi opdateret eget fjernlånssystem med afgivne DanBib-bestillinger
I kan få information om afgivne bestillinger til andre biblioteker (en "kvittering") afsendt gennem DanBib (Netpunkt eller BOB-basen) på følgende måde:
- xml-format via https ("OrderReceipt"), til automatisk indlæsning i lokalsystem
- maskinlæsbar mail - til automatisk indlæsning i lokalsystem - kræver kryptering af mails!
- i BOB-basen til manuel efterbehandling - se i BOB under "DanBib fra os"
- almindelig læsbar mail - til manuel efterbehandling
Links til teknisk beskrivelse (wsdl og xsd) af OrderReceipt-service.
Om OrderReceipt: OrderReceipt-kontrakten beskriver ikke en service som DBC udstiller, men beskriver den service et lokalsystem skal udstille for at DBCs bestilsystem kan opdatere det med en xml-formateret kvittering ved hjælp af en https-request. Formatet for denne xml-kvittering samt de mulige svar den lokale service skal returnere (herunder de mulige fejlmeddelelser), er beskrevet i xsd'en.
Dokumentation for ill0form-format
I bestemmer i VIP-basen (Lånesamarbejde > Bestillinger og lån) om og hvordan samt på hvilke serveradresser/endpoints I ønsker at modtage kvitteringer for afgivne bestillinger. Som oftest bestemmes dette af jeres lokale bibliotekssystem.
Alle afgivne bestillinger kan også ses i BOB-basen under DanBib (afgivne)
Datasikkerhed omkring CPR-numre i bestillinger
NCIP-bestillinger, iso18626-bestillinger og OpenReceipt-kvitteringer kan kun sendes mellem DBCs bestilsystem og lokalsystemer via en "sikker forbindelse" med https-protokollen.
Hvis I udelukkende bruger BOB-basen til at håndtere Bibliotek.dk- og DanBib-bestillinger, behøver I ikke tænke på dette. Kommunikationen mellem jeres lokale browser og hhv. Bibliotek.dk, Netpunkt og BOB-basen foregår med "https"-protokollen, og er som sådan en "sikker forbindelse".
Hvis I ønsker at modtage bestillinger eller kvitteringer på mail indeholdende brugerens CPR-nummer eller andre personhenførbare data, skal mailen krypteres.
Teknisk dokumentation: om kryptering af mails fra BOB-systemet (DanBib og Bibliotek.dk).
DBC's ip-adresser ved kommunikation med lokale systemer
DBC's ip-adresser ved kommunikation med lokale systemer Anonym (ikke efterprøvet)Sidst opdateret: 10. november 2015
Lokale firewalls kan have brug for at lave regler for hvilke maskiner man tillader at komme ind på forskellige adresser og portnumre. Her er en oversigt over de DBC-ip-adresser I ser hos jer for de forskellige services.
Den generelle anbefaling er at bibliotekerne i lokale firewalls - hvis man har brug for regler om indkommende trafik fra DBC - åbner for adgang til hele DBC's ip-interval: 193.111.162.0-193.111.162.255.
DBC har for nogle services etableret egentlig dobbeltdrift for at sikre os i forbindelse med fx brand. Derfor kan servicen afvikles på primære og sekundære driftmaskiner placeret i fysisk adskilte maskinstuer. Og vi har derfor brug for fx ved servernedbrud uden videre at kunne skifte mellem primære og sekundære maskiners ip-adresser.
z39.50-kommunikation
z39.50-opkald fra DBC vil komme fra følgende maskiner/adresser:
- Holdingsopslag fra OpenHoldingStatus.addi.dk (webservicen) via tcp fra ip:
193.111.162.2 (gw.dbc.dk). Dette gælder holdingsopslag fra alle systemer og ghrænseflader, hvor der skal anvendes z3950 mod lokalsystemet. - z-bestil (bestilling og svar på bestilling, ahipping, renew, cancel) via z3950: via tcp fra ip:
193.111.162.2 (gw.dbc.dk) - Trafik fra DBC's interne net (fx bestil-systemets z39.50- og mailtrafik) kommer fra ip-adressen 193.111.162.2, alias gw.dbc.dk.
http(s)-kommunikation
Http(s)-kommunikation med DBC's systemer sker altid fra DBC's proxyserver på ip-adressen: 193.111.162.131, alias: phobos.dbc.dk.
Fx:
- NCIP-lånertjek
- NCIP-lånerstatus med fornyelse og annullering
- http- og https-trafik fra bestilsystemet (iso18626, iso20775-holdingsopslag, OpenReceipt-kvittering)
Varsel ved ændringer
DBC vil bestræbe sig på at give et varsel på 5 arbejdsdage ved ændring af de faste ip-adresser der er dokumenteret på denne side. Dog kan skift mellem primære og sekundære driftmaskiner ske uden varsel. Vi informerer altid om ændringer på mailinglisten 'FBI-nyt' og på http://kundeservice.dbc.dk.