Maj 2023
Den helt rigtige bog giver lyst til at læse mere!
Buggi er et lækkert og intuitivt inspirationsværktøj, som ved hjælp af emojier, interaktive visuelle elementer, bagvedliggende metadata og kunstig intelligens foreslår bøger, der passer til det enkelte barn. Der bliver hele tiden tilføjet nye titler, så børns læselyst hele tiden får nye input.
Bøger, der rammer plet
Buggi hjælper med at finde bøger, der passer til lige præcis det enkelte barn.
Vi har undersøgt, hvad der er vigtigt for børn, når de skal vælge en relevant bog, og derfor kan man i Buggi vælge nye veje til de gode bøger.
Bøgerne er tagget med de læseoplevelser, der betyder noget for børn: Man kan fx se, om bøgerne er lidt sjove eller meget sjove, hvilken stemning der er i bogen og hvor mange illustrationer, der er på siderne.
Ved at kombinere bøgernes karaktertræk med kunstig intelligens finder vi nye sammenhænge mellem bøgerne, så Buggi hele tiden foreslår de mest relevante bøger til det enkelte barn.
Let og sjovt med emojier
Det er let og sjovt at bruge Buggi, og børnene kan betjene sig selv i den legende og visuelt appellerende grænseflade. Vi ved det, for vi har testet Buggi på rigtige børn!
I Buggi bruger man ikke tekst til at søge efter en bog. I stedet viser emojier og interaktive figurer vej til bøger med den ønskede stemning, sværhedsgrad osv.