Ferielukning - lukke for bestillinger

Marts 2023

Hvis I lukker biblioteket i sommer og ønsker at spærre for bestillinger i Bibliotek.dk og/eller Netpunkt, kommer der her en kort vejledning til det.

Bibliotek.dk bestillinger

VIP-basen Slutbrugere > Bestillinger og lån.

Vælg Midlertidigt lukket > Skriv begrundelse og varighed til brugerne og Gem (OBS der kan være cache-tid (ca. 2 timer) inden ændringen slår igennem i Bibliotek.dk).

Gentag evt. på filialer.

VIP Lukke for Bibliotek.dk bestillinger

Netpunkt-bestillinger og bestillinger fra BOB-basen

VIP-basen Lånesamarbejde > Bestillinger og lån.

Vælg Modtager ikke bestillinger > Skriv en servicemeddelelse ved lukket for bestilling og Gem (OBS der kan være cache-tid (ca. 2 timer) inden ændringen slår igennem i Netpunkt).

Teksten vises som et manglende bestil-link ud for jeres lokalisering i Netpunkt/BOB-basen og med forklaringen i Info-boksen ud for bibliotekets navn.

VIP lukke for lånesamarbejde

 

  • Spærring for Bibliotek.dk-bestillinger spærrer også afsendelse af automatiske fjernlåns-bestillinger
  • Spærring for Netpunkt-bestillinger spærrer også for modtagelse af automatisk fjernlån

Husk at teste om det er muligt at bestille via Bibliotek.dk og Netpunkt efterfølgende.

FBI-info mail til de øvrige biblioteker

Hvis I er et stort bibliotek med mange bestillinger dagligt, kan vi evt. sende en FBI-info mail til de øvrige biblioteker. Kontakt DBC Kundeservice.