Senest opdateret 14. oktober 2024
Visning af poster
Visningen på Bibliotek.dk er delt op i flere sektioner:
- Øverst i søgeresultatet er er en linje med forslag til "Lignende søgninger". Forslagene er emneord, der relaterer sig til de emneord, der findes i posterne
- Det korte format, som brugerne møder i søgeresultatet
- Det udvidede format, som først præsenterer værket med de generelle oplysninger. Derefter kan brugeren ved hjælp af faner navigere til de andre sektioner med øvrige oplysninger på siden.
Det korte format
I søgeresultatets liste vises det korte format, der består af:
- Forside. Forsiden hører til den nyeste udgave.
- Titel
- Forfatter/ophav
- Materialetype
- Bogmærke
Materialetypen er klikbar, så brugeren allerede her kan vælge den ønskede materialetype. Hvis brugeren vælger en digital materialetype, ændres teksten på Bestil-knappen, så teksten på knappen passer til det givne format.
Hvis man bestiller på dette niveau, bestiller man "uanset udgave". Det betyder, at man får en hvilken som helst udgave - den først tilgængelige.
Det udvidede format
I det udvidede format ses udover oplysningerne fra det korte format:
- Brødkrummesti med angivelse af placering i strukturen
- Evt. serietilknytning
- Bestilknap
- Antal biblioteker med beholdning
Som udgangspunkt vises forsiden fra den nyeste udgave. Hvis der har været flere udgaver med hver sin udgave, kan man bladre gennem de forskellige forsider.
Yderligere informationer kan man klikke eller scrolle sig frem til. En række faner tilbyder hop til oplysninger som:
- Detaljer
Indeholder detaljer for seneste udgave: Sprog, Omfang, Udgivelsesår, Indhold, Genre. - Indhold
Her vises indholdsfortegnelse - Emneord
Her vises postens emneord. Derudover vises "lignende emneord", som er emneord, der via andre poster knytter sig til postens emneord. - Serie
Hvis titlen indgår i en serie, vises seriens titel her. - Minder om
"Minder om" er et bånd til inspiration med materialer, der minder om posten, og med den samme materialetype. Minder om-båndet er dannet ud fra data som fx:- Lån
- Poster der er klikket på i søgeresultater
- Stemningsemneord (Fra Læsekompasset)
- Anmeldelser
Bånd med lektørudtalelser og anmeldelser. Lektørudtalelserne vises altid først og kan foldes ud på siden. Herefter vises anmeldelser i en rækkefølge, der afspejler tilgængelighed. Det vil sige, at online-anmeldelser uden begrænsninger kommer først, fx Litteratursiden. Herefter følger andre anmeldelser, fx avisanmeldelser med adgang via Infomedia. Til sidst anmeldelser uden online adgang. - Udgaver
Udgaver af værket vises materialetype for materialetype med bøger først. Inden for materialetype vises udgaverne kronologisk. I de enkelte udgaver vises informationer som originaltitel, alternativ titel og stemningsemneord (fra Læsekompasset). Herudover finder man permanent link, link til referenceværktøjer, beholdningsoplysninger og bestilmulighed for den pågældende udgave, klassemærke.
Fanerne afspejler tilgængelige informationer, så de vises ikke, hvis den pågældende information ikke er til rådighed. Fx vises Serie kun, hvis værket indgår i en serie, og Emneord vises kun, hvis der er emneord i posten.
Sortering
Best match i fritekst søgeresultater (Complex search)
Best match algoritmen beregnes med udgangspunkt i:
1. Indeks relevans (hvilket indeks søgningen/søgeord hitter i)
Eksempel på indeks relevans: Søgeresultater (poster) hvor søgeord hitter i indekset term.dk5heading, vægtes en smule højere end søgeresultater som hitter i indekset term.subject.
Den indbyrdes vægtning mellem indeks relevans ved fritekstsøgning er:
1. isbn
2. term.titel, term.creator
3. dk5heading
4. term.subject, term.hostpublication, term.contributor
5. term.notes (creator)
2. Klik (hvilke poster i søgeresultatet, er der hyppigst klikket på)
3. Beholdning (hvilke poster i søgeresultatet har flest biblioteker beholdning på)
Best match beregnes anderledes, når der søges med søgekoder, herunder feltsøgning.