Låneveje

Sidst opdateret: 04.08.2022

Låneveje: sortering af lokaliseringer i Netpunkt og BOB

Hvad er en lånevej?
Hvilke biblioteker har en lånevej?
Hvordan er en lånvej for et forskningsbibliotek opbygget?
Hvordan er en lånevej for et folkebibliotek opbygget?

Hvad er en lånevej?

En lånevej er en liste over biblioteksnumre i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge bestemmer sorteringen af lokaliseringer i Netpunkt og BOB. Principperne for rækkefølgen af lokaliseringerne er bestemt af Slots- og Kulturstyrelsen. Men det enkelte bibliotek kan i VIP-basen selv redigere rækkefølgen af de øverste lokaliseringer i Netpunkt og BOB.

Hvilke biblioteker har en lånevej?

  • forskningsbiblioteker: alle forskningsbiblioteker har deres egen lånevej
  • folkebiblioteker: kun hovedbiblioteker har deres egen lånevej. Filialer der bruger Netpunkt og BOB skal for at få vist lokaliseringer korrekt logge ind i Netpunkt med hovedbibliotekets login.

Hvordan er en lånevej for et forskningsbibliotek opbygget?

For forskningsbiblioteker kommer lokaliseringerne i denne rækkefølge:

  • Eget bibliotek (fast).
  • Statslige biblioteker med overbygningsforpligtelser i henhold til biblioteksloven (lovbiblioteker). Hvert forskningsbibliotek kan redigere denne blok, ligesom de kan tilføje biblioteker efter eget valg. Listen over lovbiblioteker vedligeholdes af Slots- og Kulturstyrelsen. Se også Slots- og Kulturstyrelsen hjemmeside.
  • Forskningsbiblioteker i samme region (som region bruges folkebibliotekernes centralbiblioteksområde).
  • Øvrige statslige biblioteker i samme region.
  • Øvrige statslige biblioteker i andre regioner.
  • Folkebiblioteker med centralbibliotek i regionen først, derefter øvrige centralbiblioteker + øvrige folkebiblioteker.
  • Resten (Institutbiblioteker mv).

Hvordan er en lånevej for et folkebibliotek opbygget?

For folkebiblioteker kommer lokaliseringerne i denne rækkefølge:

  • Eget bibliotek (fast).
  • Centralbibliotek/overbygningsbibliotek - bestemt af Slots- og Kulturstyrelsen.
  • Folkebiblioteker i eget overbygningsområde + Nationale overbygningsbiblioteker (fx Nota). Hvert folkebibliotek kan redigere denne blok, ligesom de kan tilføje biblioteker efter eget valg (fx folkebiblioteker i et nabo-overbygningsområde, max 25).
  • Øvrige centralbiblioteker: Rækkefølgen bestemt af eget centralbibliotek (i deres VIP-base).
  • Øvrige folkebiblioteker: Bestemt af rækkefølgen af øvrige centralbiblioteker.
  • Statslige biblioteker med overbygningsforpligtelser (lovbiblioteker): Rækkefølgen er bestemt af eget centralbibliotek (i deres VIP-base).
  • Øvrige forskningsbiblioteker i regionen.
  • Øvrige forskningsbiblioteker i andre regioner.
  • Resten (institutbiblioteker mv.).