Overførsel af data til DBCs Posthus med ftp

 

Sidst opdateret 23. april 2020

Hvem skal bruge denne vejledning?

Denne vejledning skal bruges:

  • hvis du ønsker at foretage manuel overførsel af data- og transfiler fra lokalt bibliotekssystem til Dansk Bibliotekscenter ved hjælp af ftp, eller
  • hvis du ønsker at automatisere overførsel af data- og transfiler fra lokalt bibliotekssystem til Dansk BiblioteksCenter ved hjælp af ftp

Indhold:

 

Princippet i dataoverførsel til DBC - datafil og transfil

En dataoverførsel fra lokal base til DanBib/DBC sker ved at der fra det lokale system sendes 2 filer ved hjælp af ftp:

  • selve datafilen - indeholder de poster der skal behandles
  • en transaktionsfil ('trans-fil') - en lille tekstfil, der i kodet form indeholder oplysninger om datafilen, der overføres, fx om datafilens format, forskellige administrative oplysninger, m.m.

Oplysningerne i transfilen bruges i den automatiske databehandling, der finder sted efter at filen er modtaget på DBCs Posthus.

Selve ftp-overførslen - herunder også automatisk oprettelse af data- og transfiler - kan ske helt automatisk fra det lokale bibliotekssystemet, ved hjælp af dets indbyggede rutiner. Overførslen kan dog også ske helt manuelt, enten fra en PC (med et grafisk ftp-program eller fra en kommandoprompt), eller direkte fra en server (fx en Unix-server). Ved manuel overførsel skal I selv udforme transfil og sørge for korrekt datafil.

Vigtigt: Datafilen sendes først til DBCs Posthus, efterfulgt af transfilen - altid i den rækkefølge!

Til toppen


 

Opkaldsparametre for ftp-overførsel

Uanset om man laver ftp-overførslen fra en PC eller en server - eller om der kaldes op fra en kommandopromt eller med et grafisk (Windows)-program - skal følgende opkaldsparametre anvendes:

  • ftp-adresse/hostname på DBCs server: ftp.dbc.dk
  • login: ftp
  • password: ftp (fx - der skal mindst være ét tegn, kan også være initialer)
  • transfermode: binary (af hensyn til tegn udover ASCII-tegn i datafilerne)
  • directory på ftp-server: filerne skal placeres i følgende directory: /datain

 

Hvad sker der når trans- og datafiler ankommer til DBCs Posthus?

DBCs posthus undersøger løbende, om der er kommet nye filer, som behandles på følgende måde:

  • datafiler undersøges for fejl i forhold til det valgte rammeformat - overholder data ikke den angivne protokol, vil de fejlbehæftede poster blive afvist . En e-mail sendes til afsenderen med besked om fejlens art (fx. tegn som ESC, @ uden encoding i emailadresser)
  • efter tjekket sendes datafilen videre til behandling
  • datafiler med bibliografiske poster: afviste poster samt oplysning om fejlens art lægges i en resultatfil. Denne fil oplyser også antallet af godkendte poster. Filen sendes med e-mail til afsenderen (anvender mailadressen i transfilen) og kan også ses på DBC's gamle Posthus.

Vigtigt: Datafiler i datain-kataloget kan overskrives af nye filer med samme navn. Send derfor ikke nye filer med samme navn, før I har modtaget den første e-mail med status OK. Filer der strander i datain-kataloget vil automatisk blive fjernet efter 14 dage.

Til toppen


 

Eksempel på ftp-overførsel fra kommandoprompt

Nedenstående eksempel på tegnbaseret opkald til DBCs ftp-server kan anvendes både hvis overførslen sker fra tegnbaseret ftp-program på en PC eller fra en server, fx en UNIX-server. De ordrer brugeren skriver, står i eksemplerne sådan her: ftp. En indtastet kommando afsluttes med "Enter" eller "Return". Der sendes i eksemplet følgende filer:

  • datafil: 820020.034hs
  • transfil: 820020.trans

ftp>open ftp.dbc.dk
Connected to pan.dbc.dk.
220 pan FTP server (SunOS 5.7) ready
User (pan.dbc.dk:(none)): ftp 
331 Guest login ok, send ident as password:
Password: ftp 
230 Guest login ok, access restrictions apply.
ftp>binary
200 Type set to I.
ftp>send 820020.034hs datain/820020.034hs
local: 820020.034hs remote: datain/82002.034hs
200 PORT command successful.
150 Opening BINARY mode data connection for datain/820020.034hs
226 Transfer complete.
24167 bytes sent in 0.01 seconds (2.4e+03 Kbytes/s)
ftp>send 820020.trans datain/820020.trans
local: 820020.trans remote: datain/820020.trans
200 PORT command successful.
150 Opening BINARY mode data connection for datain/820020.trans.
226 Transfer complete.
173 bytes sent in 0.02 seconds (8.4 Kbytes/s)
ftp>quit 
221 Goodbye.

Til toppen


 

Eksempel på automatisk overførsel ved brug af '.netrc'

ftp-overførsler kan automatiseres på mange måder. En af dem er ved hjælp af funktionen '.netrc' fra et UNIX-system.'.netrc' tilbyder at man automatisk, og uden at skulle give password, kan benytte ftp. Man opretter filen .netrc, som er en tekstfil, der skal se således ud:

  • machine ftp.dbc.dk login ftp password ftp

Filen .netrc skal være "read-only" for ejeren. Dette gøres med kommandoen:

  • $chmod 400 .netrc

Nu oprettes - fx i samme directory - en fil: "ftp.ordre" - det er en tekstfil, fx med følgende indhold:

  • binary
  • send 034hs datain/820020.034hs
  • send 820020.trans datain/820020.trans

Herefter kan man overføre filerne ved at skrive:

  • ftp>open ftp.dbc.dk < ftp.ordre

Denne ordre nedlægger også selv forbindelsen. Næste gang der skal overføres, er det kun nødvendigt at skrive ovenstående linie. Denne kommando kan så startes automatisk med et "cron"-job, fx til automatisk overførsel hver dag, hver uge eller hvad man nu ønsker. Nærmere vejledning i ".netrc" findes i online UNIX-manualen under "man netrc".

Til toppen


 

Kontakt DBC når I sender data første gang

Vi anbefaler at biblioteker (og bibliotekssystemer), der ikke har afleveret data til DBC før, altid kontakter DBC for at aftale testkørsler, inden egentlige dataleverancer går i gang.

Venligst kontakt os via kundeservice.

Til toppen


 

Andre dokumenter om dataoverførsel

Skal du have det fulde overblik over dokumenter vedr. dataoverførsel til DBC, skal du starte her: